
Alle klienter er forskellige og når de ligger dér på briksen har du sikkert allerede opdaget hvordan de vælger at bekæmpe deres lidelse.
Nogle klienter vælger at arbejde med kost, nogle arbejder med motion og nogle med sig selv. Alt afhængig af hvad klientens styrke er, vælger klienten at arbejde med udgangspunkt i denne styrke.
Men alle dine klienter har også én ting til fælles: De har erkendt at de ikke kan løse deres problem selv og har opsøgt dig for at få zoneterapi. De bruger dig fordi de ikke selv kan give zoneterapi.
Når du driver din klinik er det vigtigt for dig at kende dine styrker og svagheder så du ved hvornår du skal hente hjælp udefra og så du ved hvordan du skal bruge dine styrker. Hvis du gør det godt, så får du også en god forretning og en sund klinik.
SWOT-analysen
Zoneterapi er et værktøj du bruger til at finde klientens svage områder i kroppen. Du bruger også zoneterapien til at genskabe balance. Under den første behandling afdækker du fuldstændigt klientens stærke og svage områder og finder ud af hvad du kan gøre for at genskabe balance. Med andre ord lægger du en strategi i samarbejde med din klient; en strategi for helbredelse.
SWOT-analysen er også et værktøj; du kan bruge SWOT-analysen til at lægge en god strategi for en sund forretning.
SWOT analysen er et af de mest populære strategiske værktøjer der findes og har været det siden 1960’erne. SWOT er en forkortelse af Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats; det betyder styrker, svagheder, muligheder og trusler.
Styrker og svagheder er din kliniks interne forhold. Fx dine personlige ressourcer og kompetencer, klinikkens beliggenhed, klinikkens mission, produktet, omdømme osv.
Muligheder og trusler er alle forhold der ligger udenfor klinikken. Fx politiske beslutning om sundhed, finanskrisen, netværk, vejret, konkurrenter, samarbejdspartnere, udlejer osv.
Ligesom dine klienter er alle klinikker for zoneterapi forskellige. Derfor kan jeg ikke lave en standardliste med alle din styrker, svagheder, muligheder og trusler. Derfor vil jeg vise dig en simpel model som du kan bruge.
Model til SWOT-analyse

Interne forhold
- Styrker (S)
- Svagheder (W)
Externe forhold
- Muligheder (O)
- Trusler (T)
Med denne model får du et godt overblik så du ved hvad du skal gøre for at skabe balance i forretningen og optimere din klinik.
Download et arbejdsark som du kan printe ud og udfylde.
Du kan fx bruge din viden fra SWOT-analysen til at udfylde dit klinikhjul.
Skriv et svar