Når du hører ordet kannibalisme ser du sikkert en flok vilde stammefolk for dig som sidder omkring en bål og steger et menneske.
Selvom det er makabert, så er kannibalisme et helt almindeligt begreb i forretningsverdenen. Nogle virksomheder bruger endda kannibalisme som markedsstrategi.
Kannibalisme forekommer i vid udstrækning blandt alternative behandlere – også blandt zoneterapeuter.
Kannibalisme blev oprindeligt brugt i betydningen at konsumere et menneske, men i dag bruges begrebet om alle dyrearter der spiser deres egne. Begrebet bruges også i forretningsverdenen når en virksomhed markedsfører et produkt som æder markedsandele af et andet produkt som virksomheden laver.
Der er også tale om kannibalisme når en gruppe af virksomheder primært lever af hinanden.
Når store virksomheder benytter kannibalisme er det for at fastholde et marked ved at introducerer et nyt og bedre produkt. Det ses ofte i elektronikbranchen (fx mobiltelefoner).
Men hvis en zoneterapeut bruger denne strategi så bliver det meget svært at overleve på sigt. Lad mig prøve at forklare hvorfor.
Lad os sige at du har startet en klinik for zoneterapi og på den anden side af gaden har en anden zoneterapeut startet en klinik. I har tilbudt hinanden en gratis behandling og det var så godt at i beslutter at betale hinanden for lidt flere behandlinger.
De penge du tjener på at behandle din kollega bruger du på at få behandling hos din kollega. Med andre ord bytter i bare penge. Den eneste der tjener på dette er SKAT. Før eller siden må en af jer lukke fordi forretningen ikke giver overskud. – Det er kannibalisme.
Jeg har oplevet mange dygtige behandlere der prøver at leve af at betjene andre behandlere, men for at overleve er du nød til at tiltrække klienter som ikke er tilknyttet behandlermiljøet.
Skriv et svar